Ørestad revisited

För en tid sedan hoppade jag på den danska Köpenhamnsstadsdelen Ørestad: ”en terrorattack på sinnena, ett vansinnesdåd i asfalt, glas och betong, utformat med ett nästan kliniskt förakt för  människans skala”, skrev jag bland annat.

Det här fick en dansk Ørestadsbo att gå bananas i kommentarerna:

At bruge ord som ”terrorangreb” om Ørestad virker i hvert fald på mig som noget af en fornærmelse mod de 6.000 borgere, der rent faktisk aktivt har valgt at bosætte sig i bydelen.

Nu visar det sig att jag kanske inte var så fel på det i alla fall, för i Sydsvenskan skriver den danske arkitekten Jan Gehl berömmande bland annat om Västra hamnen i Malmö. Bland de varnande exemplen nämner han just Ørestad, bland annat med följande formulering:

I danska Ørestad ser stadsplaneringen på många sätt ut som den i det modernistiska Rosengård – skillnaden är att husen ritades av bättre arkitekter.

Andra bloggar om: , , ,

Annonser

8 reaktioner på ”Ørestad revisited

  1. Hej Smyg – jeg kan se, at du godt kan lide at bruge maleriske kraftudtryk, som egentlig ikke er rammende for, hvad du forsøger at karaktisere og jeg spekulerer lidt på, om ikke det er omsonst at forsøge at debattere med dig på den baggrund.

    At kalde min kommentar for ”at gå bananas” er mildest talt en overdrivelse og jeg kan godt forstå, at du ikke ønsker at linke til kommentaren, så folk rent faktisk kan se, hvad det var, jeg skrev:

    ”Hej Smyg

    Tak for besøget.

    Måske burde du på dit næste besøg komme lidt ud i solen i stedet for at sidde og gemme dig inde bag hotellets airconditionerede glas? At bruge ord som ”terrorangreb” om Ørestad virker i hvert fald på mig som noget af en fornærmelse mod de 6.000 borgere, der rent faktisk aktivt har valgt at bosætte sig i bydelen.

    I Ørestad har vi eksempelvis Plug’N’Play-aktivitetspladsen med økologiske nyttehaver, Grønningens mange opholdssteder i Ørestad Nord, Byparken med de mange tilplantede træer, de gode muligheder for naturudflugter på Kalvebod Fælled og Vestamager Naturcenter, Naturlegepladsen Himmelhøj, kajaksejladsen ved molen og de kunstige søer, Caféen i Bjarke Ingels spektakulære nybyggeri med byhaver i 11. sals højde og imponerende udsigt over fælleden og Køge Bugt.

    Vi har også Københavns bedste håndværksbageri og delicatessen i form af Foodshop 55 og så er der en masse interessant arkitektur i form af Tietgenkollegiet, DR’s Koncertsal, BG-kollegiet, VM Bjerget og 8-tallet.

    Derudover bærer boligerne i Ørestad præg af at være moderne, komfortabelt boligbyggeri af høj standard med god udsigt, velisoleret, nye samtalekøkkener, luksuriøse badeværelser og altaner/terrasser i alle verdensretninger.

    Hvad er i øvrigt dit eget positive ideal for byplanlægning? Det nævner du ikke noget om i dit blogindlæg?

    mvh en glad Ørestad-borger.”

    Hvorhenne i det ovenstående ”går jeg bananas”? Er det ikke snarere dig, der går bananas med dine udtryk som ”et terrorangreb på sindet?”

    Til din orientering har Jan Gehl været med til at planlægge Ørestad Syd, så han er formodentlig blevet inkomplet citeret i Sydsvensken.

    I hvert fald er det helt ved siden af og dybt tendentiøst at sammenligne Rosengaard med Ørestad: I Rosengaard er 65% af boligerne almennyttige – i Ørestad er der tale om 15 – 20%.

    I Rosengaard er der 300 kollegieboliger – i Ørestad er der 1.163 kollegieboliger. I Ørestad er der endvidere tre hoteller – heraf er to firestjernede hoteller. I Ørestad har to multinationale virksomheder deres koncernhovedkvarter og en række andre virksomheder har deres danske hovedkontor dér. Ørestad er tæt forbundet med en international lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

    I Rosengaard er 38 procent af 4-åringarna i Rosengård ”trångbodda”. Hvor mange tror du, det gælder for i Ørestad?

    Hvordan synes du selv, det går med at sammenligne Rosengård med Ørestad?

    mvh en stadig glad Ørestad-borger

  2. Hej igen, Anonym. Liknelsen med Rosengård är inte min, den är Jan Gehls. Jag var lika förvånad som du, men om han nu själv har varit med om att rita Ørestad så borde han väl veta vad han talar om?

  3. Jan Gehl forholder sig kun til den del af Ørestad, der blev konstrueret i 2003 – 2005. Han blev hyret til at rådgive om udformningen af Ørestad Syd i 2005.

    Pointen er, at du ikke kan generalisere om hele Ørestad og specielt ikke på baggrund af udsagn fra en 74-årig mand med hang til overfladisk argumentation og overfladiske sammenligninger i medierne. Se eksempelvis Jan Gehls tynde begrundelser for at mene, at den nye københavnske bydel Sluseholmen er meget bedre end hele Ørestad i denne artikel fra Politiken:

    http://ibyen.dk/gadeplan/article977681.ece

  4. Anonym: Var har du fått det ifrån, att Jan Gehl bara talar om en mindre del av Ørestad – eller att han bara är en ytlig gammal man med ytliga argument?

    Jag tyckte det var en intressant intervju du länkade till. I samma tidning finns också en intressant krönika av landskapsarkitekten Jacob Kamp, som flyttade till Ørestad tillfälligt under en husrenovering. Till skillnad från mig har han alltså bott där ett tag, och så här avslutar han sin krönika:

    ”Det var skønt at flytte hjem til Nørrebro efter de tre måneder; et Nørrebro med bandekrig, grønthandlere, mennesker på gaden, skalaspring, mærkelige krinkelkroge, cykler, biler og busser og igen føle, at man boede i København.”

    (Läs mer på http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE770377/kronik-oerestaden-er-kun-et-sted-for-biler/ )

  5. Ja Jacob Kamp boede i Ørestad fra november 2008 til januar 2009.

    Han har aldrig boet i Ørestad om sommeren.

    Siden Jacob Kamp flyttede fra Ørestad, er der:

    1) Åbnet fem caféer – med to mere på vej
    2) Åbnet to butikker og en kiosk uden for Field’s
    3) Åbnet et firestjernet internationalt hotel med døgnåben bar/café
    4) Flyttet to store virksomheder med i alt 2.000 medarbejdere til Ørestad
    5) Åbnet et nyt supermarked – med to yderligere supermarkeder på vej
    6) Blevet plantet træer i byparken
    7) Blevet etableret pocket parks mange steder i Ørestad
    8) Blevet afholdt CPH Distortion fest i VM Bjerget
    9) Blevet færdiggjort en 27-hullers international golfbane med eget klubhus og restaurant på vej
    10) Etableret udendørs speedskater-bane, parkour-bane, dirt jump-bane, fodbold-baner, basketball-baner, volleyball-baner, udendørs fitness-stationer og økologiske nyttehaver i Ørestad

    Så Jacob Kamps platte og letkøbte observationer fra en byggeplads for to år siden, kan jeg ærligt talt ikke bruge til så meget.

    Prøv at læse dette modsvar til Jacob Kamps ghettoromantik:
    http://www.facebook.com/note.php?note_id=128171516389

    Jeg kender i øvrigt adskillige beboere i Ørestad, som er flyttet fra slummen og hash-salget på Nørrebro og som er fantastisk glade for deres nye, lyse lejlighed med god adgang til naturherligheder og garanti for god nattesøvn.

  6. ”Var har du fått det ifrån, att Jan Gehl bara talar om en mindre del av Ørestad – eller att han bara är en ytlig gammal man med ytliga argument?”

    Hvis du læser Politiken-artiklen igen, vil du se, at hans ytringer om Ørestad er forankret i en tur rundt om Field’s. Endvidere siger manden ”Jeg vil så nødig, at det her kun skal handle om at skælde Ørestad ud.”

    Endvidere argumenterer han således omkring Ørestad: ”I ’Byer for mennesker’ udpeger Jan Gehl en række faktorer, som er med til at gøre byer menneskevenlige. Blandt andet en vertikal opdeling af huse i smalle enheder, mange døre, variation og detaljer i øjenhøjde, kompakte og intime uderum, som skal være tydeligt opdelt i offentligt, halvprivat og privat. Og så videre. Vi kigger os omkring. Det er der stort set intet af her. ”

    Hvis du tog på besøg i Ørestad Syd, ville du finde:
    1) Mange døre, variation og detaljer i øjenhøjde
    2) Kompakte og intime uderum, som er tydeligt opdelt i offentligt, halvprivat og privat
    3) Og så videre

    Ergo kan hans kritik objektivt ses ikke henføres til hele Ørestad men kun til et begrænset område af Ørestad City, som man finder i umiddelbar nærhed af Field’s. På præcis samme måde, som Nørrebro kun er et fedt sted at være i eksempelvis Elmegade.

    Når arkitekten bagefter tager ud på Sluseholmen, påstår han, at der er masser af liv dér, fordi de går ind i en baggård og finder en mand, der tørrer en baby i numsen med en ble.

    Der er også baggårde i Ørestad Syd og der er masser af børnefamilier og forældre, der tørrer deres baby i numsen med en ble.

    At der objektivt set ikke er så meget liv i Sluseholmen bortforklarer han med ”at folk jo ikke er flyttet ind endnu”. Folk er jo heller ikke flyttet ind i Ørestad endnu, men derfor skal bydelen åbenbart alligevel kritiseres?

    Det er typisk vattet bekvemmelighedsargumentation, som kan bruges anekdotisk om en hver bydel eller et hvert arkitektprojekt efter forgodtbefindende og det er ikke en arkitektprofessor værdigt.

  7. Anonym Ørestadsborger: intressant diskussion det här! Kan inte du mejla mig på smygpost@gmail.com: jag skulle gärna komma och titta när det blir vår, och jag tror att det blir mycket intressantare om du blir min guide!

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s